Sådan opgør vi tallene

Udbudspriser — ikke salgspriser

Alle beløb er udbudspriser: den pris et sommerhus er annonceret til, mens det er til salg. Det er ikke det samme som den pris huset i sidste ende bliver handlet til, og vi kender ikke den sidste. Skal du bruge realiserede handelspriser, findes de hos Finans Danmark og i Boligsidens egne salgsstatistikker.

Når et hus forsvinder fra markedet, ved vi kun at annoncen er væk. Det kan betyde at huset er solgt — men også at ejeren har taget det af markedet igen, eller at sagen er flyttet til en anden mægler. Derfor skriver vi «gået af markedet» og aldrig «solgt for».

Hvad der er talt med

• Sommerhuse der er til salg i Danmark på opgørelsesdagen, og som har en adresse og en pris.
• Huse under 50.000 kr. tælles ikke med. Nogle få annoncer bærer et pladsholdertal — 100 kr. — i stedet for «pris efter aftale», og de ville ellers gøre sig til «billigste sommerhus» i deres by.
• Et område vises kun, hvis det har mindst 15 huse til salg. Færre end det er ikke statistik, men nogle få tilfældige priser.
• Er tallene mere end 14 dage gamle, viser vi dem ikke. Hellere ingen tal end tal fra et marked der har flyttet sig.

Kolonihaver og fritidsboliger i byzone

Vores kilde bruger kategorien «fritidsbolig», og den er bredere end det, sitet handler om. Den rummer også kolonihavehuse og boliger med fritidsstatus midt i byen — en kolonihave på 25 m² i København handles til en kvadratmeterpris fire gange over landsgennemsnittet, og et par stykker af dem er nok til at gøre en bys medianpris ubrugelig.

Vi sletter dem ikke, for de er lovligt registrerede fritidsboliger, og nogen leder efter netop dem. I stedet er de markeret på listerne og på deres egen side, de kan vælges fra og til i søgningen, og de tælles ikke med i statistikken. Står der færre huse i tallene end på listen ovenover, er det derfor — og prisboksen siger hvor mange der er tale om.

To ting afgør markeringen: en adresse i en haveforening («Hf. Formosa 72», «H/F Maglebylund 270»), eller et postnummer mellem 1000 og 2899 — København, Frederiksberg og de brolagte omegnskommuner, hvor der ikke er udlagt sommerhusområder. Reglen er bevidst forsigtig: den stopper ved 2900, hvor kysten nord for København begynder og sommerhusene er ægte.

Median, ikke gennemsnit

Vi bruger medianen: den midterste pris, hvor halvdelen af husene koster mindre og halvdelen mere. Et gennemsnit ville blive trukket op af nogle få meget dyre huse og lande på et beløb, ingen køber i området genkender. Til at vise spredningen bruger vi kvartilerne — de to beløb halvdelen af husene ligger imellem.

Kvadratmeterprisen regnes for hvert enkelt hus og medianeres derefter. Regnede vi i stedet medianprisen delt med medianarealet, ville et område med både små dyre og store billige huse få et tal, der ikke gælder noget hus.

Liggetid

Liggetiden er antallet af dage et hus har været til salg, talt for de huse der er til salg nu. Den siger altså noget om hvad der står og venter i et område — ikke hvor lang tid et salg tager. Et område med mange nye annoncer får en lav liggetid, selv hvis intet bliver solgt.

Kilde og opdatering

Data kommer fra Boligsiden, som samler de danske mægleres annoncer. Vi henter markedet igennem landsdel for landsdel hen over døgnet og gemmer det i vores egen database. Hver nat regnes tallene om for hele landet, hver landsdel, hver kommune og hver by, og siderne her viser den seneste opgørelse. Datoen står under tallene.

En by opgøres på sit postnummer — det er den samme afgrænsning som listen af huse på byens egen side, så tal og liste altid passer sammen.

Må du bruge tallene?

Ja. Skriver du om sommerhusmarkedet, må du gerne citere tallene med angivelse af Sommerhusbasen og datoen for opgørelsen. Er du i tvivl om hvad et tal dækker, så spørg hellere end at gætte.